01/05
Ansøgning — Digital designer med systemsans · DR Design

Hvad gør man, når drømmejobbet starter tre måneder før man er færdiguddannet?

02 — Mig som designer
Rasmus Behncke

Jeg arbejder som Jr. Product Designer hos Dawn Health, hvor jeg sammensætter og tilpasser UI-løsninger inden for deres omfattende designsystem til konkrete kundecases, fra komponentvalg til farver og tone tilpasset den enkelte løsning. Til efteråret skal jeg derudover i et 10 ugers praktikforløb som UX-designer hos Forte Advice.

Min uddannelse er Digital Konceptudvikling på Erhvervsakademi København. Jeg færdiggør min professionsbachelor i januar 2027.


AI som en integreret del af arbejdet

Jeg er uddannet midt i det skift generativ AI har skabt i designfaget, og jeg har ikke prøvet at undgå det. Det er en aktiv del af mit daglige arbejde:

  • Gemini Notebook: research og struktureret videnssamling
  • Claude: UX-copy, designmønstre, sparring og kodede prototyper via Claude Code
  • Figma Make: hurtig prototyping til test af løsninger inden udvikling
03 — Udvalgt arbejde Studenterår — ansøgningsflow

Eksamensprojekt: Studenterår

Til 5. semesters eksamen udviklede jeg et koncept med målsætning om at afhjælpe det mentale pres unge oplever når de skal vælge uddannelse efter gymnasiet. Hvert år forlader tusindvis af dem uddannelsessystemet for at tage sabbatår og mister kontakten til systemet i samme ombæring. Ved at rebrande sabbatåret til studenterår og præsentere det som en del af Uddannelsesguiden legitimiteres valget, og den unge modtager løbende information i de år hvor de ellers ikke har kontakt til systemet.

Se hele casen →
04 — Hvorfor DR

Et anderledes designrum

Jeg kan huske de gange DR har skiftet logo på sine tv-kanaler. Selv som barn, uden at vide hvad design var, mærkede jeg at det var noget stort. Ideen om at en institution kunne skifte udtryk og samtidig beholde sin historie og position har fascineret mig siden.

Det er den spænding jeg stadig ser i DR's design. De skarpe hjørner er et godt eksempel. På et internet hvor alt konvergerer mod det samme afrundede udtryk, insisterer DR på noget andet. Det er let at undlade. Og det kræver disciplin at holde fast i uden at tippe over i det forældede.

Det der gør DR Design særligt interessant for mig er public service-laget. Her kan KPI'erne ikke altid være antallet af klik. Succes kan betyde at en seer finder noget de ikke vidste de ledte efter, eller at en niche bliver betjent ordentligt frem for optimeret væk. Det er et anderledes designrum end de fleste digitale produkter.

05 — Næste skridt

Nysgerrig, hands-on og ikke færdig med at lære.

Det er hvad jeg kommer med.